Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
159
vil skildre selve Tilblivelsen, Verdens, Livets første
Oprindelse, dets første Fremspiren af Intethedens Nat.
»Først vil jeg skildre Kaos, det Uoprundne, det
tilsyneladende Døde, evigt Mørke og Livløse, den
uudsigelige Nat.
»Og midt i dette et svagt fosforlysende lille
Punkt, den første Celle, det første uendelig svage
Gran af organisk Urstof.
»Livets hellige Aand, Mysteriernes Mysterium har
besøgt det og har trukket sig tilbage. Muligheden
for Liv er der, men der er ingen Vished.
Ødelæggende Muligheder omringe fra alle Sider den
uendelig svage Spire, i hvilken Verdens Liv er nedlagt.
»Og nu . . .« han standsede, hans Øjne
funklede, han bevægede Hænderne, som om han formede
usynlige Masser.
»Og nu, hvilket Emne! Hvis denne Spire lever,
er derved givet Tid og Rum, utalte Millioner af Aar,
Uendeligheder af Udstrækninger, hele
Menneskeslægten med al dens Lysts og al dens Jammers endelige
Historie. Al Lykke, al Længsel, al Tro og al
Lidenskab afhænger af, om denne lille Spire i det uhyre
Dødsrige lever eller ikke.
»Det er de vældige, alvidende Naturaander, som
svæve over den, der synge dette udover den.
»Og saa Spørgsmaalet: Var det bedst, om
Ver-densspiren levede, eller om den ikke levede, men
blev i det uforstyrrelige Intet, saa at den ikke
til-blevne Jord i Evighed vedblev at slumre ved den
utændte Sols Bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
