Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidsbilleder. 221
Det Sidste, fandt Mølleren, havde ikke saa
Meget at sige, man maatte da have Lov til at komme
til bedre Erkjendelse. Og desuden, de, ligeoverfor
hvem han havde »bundet« sig ved disse Udtalelser,
det var de Andre, som dog ikke rigtig mere troede
ham, medmindre . . .
»Medmindre?«
Han gjorde noget Mere, som f. Ex. forlovede
sig med den lille Frøken derovre. Hendes Brødre
havde meget at sige paa den anden Side, men de
syntes at være blevne svært koldsindige i den
senere Tid.
Harald Holst saae meget befippet paa Mølleren.
»Ja,« sagde denne med en Statsmands hele
Overlegenhed. »Det er i Virkeligheden den politiske
Situation : Enten maa De slaa Dem paa en Forlovelse
eller paa Færgerettighedens Afskaffelse. Gud bevares,
jeg vil ikke give Dem Raad, men jeg siger blot, at
det Sidste er det Sikreste, det er Vejen til os, og
den skal De kun holde paa.«
Det var en Række højst pinagtige Overvejelser,
han her var kastet ind i. Og det optog ham ganske
i det Par Dage, han endnu vilde tilbringe derovre.
»Du er saa indesluttet,« sagde den krænkede
Tante, naar han tavs og adspredt sad ligeoverfor
hende ved Maaltiderne eller for Høfligheds Skyld
tilbragte en Times Tid i Dagligstuen.
»Jeg har saa mange Ting at tænke paa.«
»Det har vi Andre naturligvis ikke; vi forstaar
os ikke paa nogen Ting.«
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. III. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>