- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
210

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 I 8 V. C. S. Topsøe.

»Synes Du, jeg skulde gifte mig?« spurgte han
paa engang.

»Det er ikke godt for mig at svare paa,« sagde
hun. »Hvad har Du selv Lyst til?«

»Jeg har egentlig ikke saa farlig Lyst.«

»Nej, naturligvis,« sukkede hun haabløst. »Det
kunde jeg nok tænke. Det triste Liv, vi nu fører,
kan jo gjerne vare ved den Smule Tid, jeg har
tilbage. Jeg forlanger ingen Husmoder til at tage sig
af det Hele og hjælpe lidt paa mig.«

»Naa ja, ja, Tante,« beroligede han hende.
»Ingen veed jo, hvad der kan arrivere.«

»Vor Herre bevares, det er sandt nok. Du tænker
altsaa virkelig paa . . .«

»Nej, nej, jeg gjør ikke. Jeg tænker nok, men
det bliver ikke til Noget.«

Han rejste til Kjøbenhavn uden at havde taget
nogen afgjørende Beslutning. Han vilde raadføre sig
med Digteren, der mere og mere havde vundet hans
Fortrolighed. Dennes Bitterhed og Lyst til at rive
ned paa Alt og mistænkeliggjøre og nedsætte Alle, som
var saa stærk nu, tiltalte ret den nedslaaede og
utilfredse Politiker.

Han traf den stakkels Digter i et Øjeblik, der
gjorde, at han fik hurtig og klar Besked. Han havde
lige skrevet et lille Digt fuldt af ædle og højmodige
Følelser, hvori han næsten tilgav Verden den store
Uret, den havde gjort ham, han havde hertil fore-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free