Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 00
V. C. S. Topsøe.
Alle hans Faders Bebrejdelser og Anklager, som
han dog ofte havde følt, havde deres store
Berettigelse, hvad vejede de imod dette?
En tør, nagende Smerte brændte i ham.
Forskudt, vraget, et Udskudsexemplar i Livet, tjenlig til
Intet! Det var noget helt Andet, at blive kasseret
af Livet, end selv at kassere det.
Op og ned ad Gulvet gik han, saa et Par
Øjeblikkes Hvilen og saa atter op og ned.
Hvor mange Erindringer og Minder gled ikke
forbi hans Blik, idet han saae ud over den svundne
Del af sit Liv. Nogle vare lyse og lykkelige, andre
bitre, nogle smukke at se til, andre frastødende, men
intetsteds fandt han det, han nu søgte, Noget, der
var i Sandhed Oprejsende. Han fandt kun Flugt for
Afgjørelser, Tomhed, Goldhed.
Han traadte hen til et Vindue og saae paa de
hverdagsagtige Folk, der sivede igjennem den stille
Gade; højst hverdagsagtige at se til. Det var Folk,
han ellers saae saa dybt ned paa eller slet ikke saae,
men nu saae han paa dem med en anden Følelse
end nogensinde før. Maaske han der — eller han
der — eller maaske de endog Alle, Allesammen
havde havt deres Hædersdag og vundet deres Slag,
og kun han selv var en Desertør.
Han kastede sig atter ned. Men hvad var det?
Der hang jo Billedet, som han havde glædet sig til
at drømme over, der hang Helene. Men hvor det
var stygt, hvor det tog sig koldt og dødt ud nu,
sammenlignet med hende selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
