Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
303
mindes, udtalt sig for noget Lignende, det var sikkert
ham, der havde sat det igjennem.
Med passende Beskedenhed fralagde han sig da
at spille en saa stor og vigtig Rolle, hvorpaa hun
antydede, at det var det, der klædte en Mand
allerbedst: at være beskeden til det Yderste.
Stundom syntes det imidlertid, som om det var
stiltiende vedtaget mellem Begge, at han var
Centrum i hele vort offentlige Liv, og hun kunde udtale
sig saa uforbeholdent herom, at han blev bange for,
at hun i Nogens Paahør skulde antyde en saadan
Overbevisning. Heldigvis traf det sig imidlertid
saaledes, at hun aldrig kom med disse uforbeholdne
Udtalelser om sin Opfattelse af Situationen, undtagen
naar de vare alene.
Harald Holst var altsaa sikker paa her at have
fundet en god og ægte Veninde, og han trængte
mere og mere til hendes Selskab. Han var hurtig
bleven knyttet til Bankdirektøren i forskjellige
gavnlige Foretagender, navnlig af Jernbanearten, og
besøgte ham ofte i vigtige Anliggender, men han havde
ogsaa udfundet Tider, da Frøkenen var alene hjemme,
og paa dem kom han ogsaa og traf hende da saa
sikkert, som man træffer Folk, der ville lade sig træffe.
Naar han var i lidt daarligt Humør over en eller
anden Sag, der gik noget trægt for ham, eller over
en Tilkjendegivelse af Folkestemningen, der var ham
lidt besværlig, eller over noget Andet, saa søgte han
særlig gjerne hendes Selskab, og hun ynkede ham
da paa en saa behagelig beundrende Maade, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
