Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3if> V. C. S. Topsøe.
maa tilstaaes, at han stundom, om ikke opfandt smaa
Gjenvordigheder, saa alt andet end undervurderede
dem, han havde. Erklære, at han var træt og anstrengt
og tænkte paa at trække sig tilbage og opgive det
Hele, og saa blive bønfaldet om at lade være og
høre, hvor godt han udfyldte sin Plads, hvorledes Alle
beundrede ham, det var Noget, der gjorde ham
særlig godt. Det var en tro Veninde!
Hun forstod ham saa vel, men blev hun forstaaet
af Andre? Ikke af sine daglige Omgivelser, det
mærkede han nok. Vel klagede hun aldrig, men naar
man var lidt skarpsynet, som hun jo havde lært ham,
at han var, saa saae man snart, at hendes
fortræffelige Egenskaber og sjeldne Dyder ikke blev rigtig
vurderede i det Hus, der skyldte hende saa Meget;
det var et Resultat, som han den ene Gang efter den
anden maatte uddrage af, hvad hun simpelt og
prunkløst fortalte ham. Hvad det egentlig var, man
undervurderede saa stærkt hos hende, hvad det var for
store Fortjenester, man rent oversaa, kunde maaske
staa ham mindre klart, men at der var Noget, ja
Meget, som blev overset og undervurderet, det havde
han efterhaanden faaet et bestemt Indtryk af.
Stakkels Kvinde!
Hun saae i Grunden godt ud. Under de
mærkelig skarptegnede Øjenbryn var der i Virkeligheden
et Par kloge og, naar han saae ind i dem,
smægtende blide Øjne; der var en smuk, stor Næse, en
fast Mund, den var maaske ikke ... jo, det var
ligemeget . . . den var af en vis Skjønhed: sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
