Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
315
ikke før staaet for hende som en Heros, saa gjorde
han det nu. Hun erindrede, at han før altid havde
havt en stor Afsky for Sygdom og legemlig
Daarlig-hed, og nu havde han for hendes og Børnenes Skyld
bragt det Offer at søge ind i Hospitalet, Midtpunktet
for al saadan Rædsel og Uhygge. Hun led i høj
Grad ved ikke selv at kunne passe ham og vaage
over ham. Men Lægen havde givet et bestemt Afslag
paa hendes Forespørgsel, om han ikke kunde flyttes,
og naar hun havde talt til ham selv derom, havde
han affærdiget hende paa denne haarde, bitre Maade,
som i de senere Aar mere og mere var bleven ham
en Vane ogsaa i Hjemmet, og som hun mindst af Alt
kunde taale. Der var ikke Noget at stille op, men
fortvivlet var hun, og det var sørgelige Nætter, hun
tilbragte ene hjemme, naar hun havde forladt ham og
laa og tænkte paa, hvordan han vel vilde have det,
naar hun næste Dag atter kunde komme til ham.
I deres lille Hjem havde hun havt mange, mange
bitre Timer i de senere Aar, da han var bleven saa
forandret og kun saare lidt lignede Kongesønnen fra den
lykkelige Solskinstid. Udtryk af en vis Ringeagt mod
hende, af at hendes Mening langt, langtfra var ham
tilstrækkelig, af at hans Hjem Intet kunde byde ham til
Trøst i hans Skuffelser, ramte hende dybt, meget dybt.
Men nu, med den forfærdelige Mulighed til
Baggrund, som rejste sig derude paa det Sted, hvor Døden
var noget Hverdagsagtigt, hvor ublandet lykkelig
syntes nu ikke Alt i hin Tid at have været, hvor let dens
Kummer, hvor flygtig al dens Pine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
