Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 318
V. C. S. Topsøe.
der var bleg og saa sygelig ud, og den muntre lille
Yngste, der aldrig vilde være fra hende, og den
Mellemste, der altid var saa god og føjelig imod de
andre. Ja, hvad kunde hun ikke gjøre for dem, hun
kunde endogsaa leve.
Ogsaa Maleren besøgte Digteren hver Dag ude
paa Hospitalet. Han havde naturligvis strax glemt
deres Uenighed, da han hørte, at hans Yen var syg,
og han var meget bedrøvet ved at se, hvad han godt
kunde se, at den Syge hver Dag var ringere.
Digteren havde endnu saa mange Kræfter, at han
kunde tale med Maleren af og til, naar den Døs,
hvori han laa, fortrak sig noget. Men den brave
Maler var trykket; Digteren var saa alvorlig, han brød
sig aabenbart slet ikke om at høre hverken de
Historier, Maleren samlede sammen til ham for at være
underholdende med, eller de Dumheder, fælles
Venner havde begaaet, eller de Brandere, andre vittige
Malere havde sagt til misundelig Beundring for
Maleren selv, der betragtede sligt som Aandens og
Viddets højeste Frembringelser; Alt det lod til at være
Digteren saa ligegyldigt, at han ikke hørte det.
Dertil kom, at han var bleven venlig, og det glædede
Maleren indtil Taarer, at han en Dag spurgte til
^Jagtscenen«, og da Maleren havde udtrykt det Haab,
at han vilde faa Fornøjelse af den, saa endog havde
svaret, at det syntes han, at Maleren næsten altid
havde af sine Ting. Saadant Noget havde han aldrig
sagt før.
Maleren takkede ham for hans gunstige Dom og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
