Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 322
V. C. S. Topsøe.
de vare smaa dengang; de vare jo kun en anden
Form for Lykke.
Om dengang Børnene kom — om dem alle, og
hvad de havde ventet af dem.
Og da han saa blev træt, og ikke kunde tale
mere, sagde han: »Vi vil huske det Gode, ikke sandt?
Hun siger med en pludselig Rædsel i sin Stemme:
»Ja, ja, alt det Gode, vi har Meget igjen.«
Han gjør vel i at tie og Intet love.
Maleren kom og satte sig stille ved Sengen, thi
den Syge havde lagt sig hen og lukket Øjnene. Der
var en underlig, ny Glans over hans ellers altid mørke,
i Bitterhed noget fortrukne Ansigt. Da han pludselig
slog Øjnene op, mødte de Malerens, som bekymret
saae paa ham. Et Smil foer hen over hans Ansigt.
Jeg tror, det kommer,’ sagde lian i en
højtidelig Tone. — »Mit Ønske bliver opfyldt.«
Og Timerne gaa, den unge Foraarssol drager
sine brede Lysbaand over Stuen, skinnende og stærke
at se til.
Men han selv ligger stille med en egen Glans i
Udtrykket, der bliver stærkere og stærkere. Hans
Øjne ere lukkede, men hans Læber bevæge sig
bestandig. Han hvisker Noget og tier og hvisker atter.
Ingen kan høre Ordene, men der er et Tonefald i
dem, et Tonefald som af majestætiske, langsomme Vers.
Da han atter tier, hæver hans lvone sit Hoved
02: hvisker hans Navn. Han vender Hovedet lidt om
imod hende, men tysser med Haanden: Forstyr mig
ikke,« hvisker han, »Timen er kommen. Nu har jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
