Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nutidsbilleder - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niitidsbilleder.
323
fundet det. Nu er jeg en stor Digter. Det er ikke
Feber, — jeg har det, jeg har det. Saa fik jeg det dog
at føie, inden jeg døde. Døden tager det Lammende
bort fra mig; kun den kunde gjøre det. Men jeg dør
som Herre, som Stormand. Det er bedre end at leve
som Træl.«
Atter mumlede han halv højt i majestætisk
Tonefald. Verslinierne faldt i en stolt, højtidelig Strøm.
Hans Kone stirrede paa ham. Aldrig havde han
set saaledes ud som i dette Øjeblik, brændt, fortæret
af Feber, men inspireret, stolt, lykkelig, løftet til den
Højde, han sukkede efter i Livet, paa Dødens vældige
Vinger.
Nu aabnede han sine Øjne og saae paa hende;
ban rakte hende Haanden. »Endelig, endelig,« sagde
han og trykkede den fast og sikkert. »Nu er alt det
borte, der har hæmmet og trykket . . . men,« og
han trykkede atter hendes Haand, og atter bevægede
hans Læber sig, men nu hverken til stolte Vers eller
til hviskende Ord, men til et Suk, og det var det sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
