Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
365
Vin, men hun nøjedes med at sige: »Ja, Menneskene
er nogle underlige Nogen.«
Nu var Onkel Morbroder bleven tavs, og lidt
efter rejste man sig fra Bordet og gik ud i den
lille Have.
Der var endnu ganske lyst, paa den klare Dag,
skjønt Solen var sin Nedgang nær; og Alting i det
brogede Sceneri, som omgav den lille Halvø, tog sig
ypperligt ud.
Eva satte sig paa den låve Bænk ved Gavlen
og saae ud paa Kanalen og Skibene, hvis Master og
Rejsning tegnede sig skarpt paa den blege
Aftenhimmel og fortalte om det Fjerne.
»Saa Du synes ogsaa, det kunde være rart at
opleve Noget, min Ven?« sagde Onkel Morbroders
Stemme pludselig ganske nær ved hende.
Han talte lidt sagtere og mere fortrolig, end
han plejede.
»Det synes jeg nok,« svarede hun lidt undselig,
thi det laa ikke for hende at udtale sig meget om
sine Tanker og Følelser. Hun var tilbageholdende
af Naturen, og hendes hele Opdragelse og Levevis
havde yderligere udviklet denne Egenskab. Saameget
hun holdt af sine Forældre, egnede de sig ikke til
at vinde et ungt, blødt Pigesinds Fortrolighed, og
Veninder havde hun ikke havt nogen af, knap nogen
jevnaldrende Omgang. Pladsen havde i høj Grad
været hele hendes Omverden.
»Det synes jeg nok,« svarede hun derfor lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
