Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 366
V. C. S. Topsøe.
trykket paa Spørgsmaalet, om hun saa gjerne vilde
opleve Noget.
Morbroder rystede paa Hovedet med sit lille
Smil og sagde: »Ja, ja, Du er saa ung, min Pige.
Vær Du ganske rolig, det, man oplever, er sjeldent
til Ens Fornøjelse, det er allerbedst at opleve saa
Lidt som muligt, at blive siddende i en lun Krog
som den, I har her. Hvad behøver man mere?
Huset er ikke højt, men det ligger fredelig skjult, Ingen
har ondt af det. Haven er lille, men Aarstiderne
vexler i den som i de store. Sommeren har Grønt
og Blomster. Vinteren har Sne og Stilhed. Og vil
I se videre ud, og tænker I paa den store Verden,
saa har I Skibene i Kanalen; de kommer stadig med
Hilsen fra den og giver Liv og Bevægelse og kan
give Eder nok at tænke paa. Nej, min Pige,
herinde er nok, her er godt.«
Dette Sidste vilde Eva nu mindst af Alt benægte,
og alligevel —. Ja, hun vidste ikke rigtig selv, hvad
hun mente, det, der mest formørkede hendes
Tilværelse, var Tanken om den Lærerindeexamen, som
skulde tages, og særlig Regneopgaverne, det Andet
var hun ikke saa bange for. Men selv om hun
tænkte sig, at hun havde denne Examen overstaaet,
og vel overstaaet, forekom det hende, at der kunde
være Et eller Andet, som nok tillige turde arrivere.
Men det var Noget, som Onkel Morbroder var for
gammel til at tænke paa. Og ellers havde han
naturligvis Ret.
Da det gik saaledes frem og tilbage i hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
