Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
381
gjennem de stille Gader, der saae endnu mere
fredelige ud end om Dagen. Man fulgte hende til
Pladsens Port, hun lukkede sig ind, og de ventede
udenfor, til hun ved en lystig Fløjten signaliserede, at hun
lykkelig og vel var kommen over det ensomme Stykke
mellem Porten og det grønne Hus. Hun var selv
ikke bange for at gaa forbi de gamle Tømmerbunker
og oplagte Baade, fordi hun kjendte hver Planke,
men gamle Baumann havde indført denne
Forsigtighedsforanstaltning, som dog var af meget tvivlsomtVærd,
da den Port, de holdt Vagt ved, var lukket indefra.
Men derfor var det ikke mindre velment.
Saaledes gik Aftenerne, mange Aftener.
Det var en Aften ikke længe efter
Fødselsdagsfesten i det grøntklædte Hus. Eva var gaaet hen til
Onklen, som hørte hendes hurtige Løb op ad
Trappen; glad sagde han: »Kom ind!« og modtog hende
med endnu større Hjertelighed end ellers.
Han hjalp hende selv Overtøjet af, hun glattede
sit Haar med begge Hænder, rettede paa sin Krave
og kastede et ganske lille Blik i Spejlet, thi hvor man
saa er, vil man dog gjerne se lidt godt ud. Saa
satte hun sig tilrette i den gamle Sofa, men saae i
det Samme halvt forskrækket op, thi en hæftig Banken
brød løs i Loftet. Onkel Morbroder saae paa hende
og smilede: »Aa, det er gamle Baumann,« sagde
han, »han ligger syg, det Skrog, og nu har han hørt,
at Du er kommen.«
Han tog en Stang, som aabenbart til den Ende
var opstillet ved lians Stol, og bankede et Par Slag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
