Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 382
V. C. S. Topsøe.
Men Svaret syntes ikke at være befundet
tilfredsstillende, thi en ny Banken paafulgte.
»Du maa vist selv sige Godaften, Eva,« sagde
hendes Onkel og rakte hende Stokken, »men bank
der i Hjørnet ved Døren, ellers gaar Gibsen ned.«
Eva tog Stokken og bankede et Godaften;
det hjalp.
»Aa hør, Onkel, jeg vil heller løbe op ad
Trappen og se til ham, det gamle Skind.«
»Ja vel, min Pige, gjør Du det!«
Hun kom ned lidt efter. »Det var godt, jeg gik
derop; han kan rigtignok ikke taale at tale, men han
blev dog ret glad. Du har nok forresten været
deroppe før mig, kunde jeg da se, for jeg kjendte da det
Meste af Tingene.«
»Slagne Folk er Kamerater«, sagde den Gamle,
»de maa hjælpe paa hinanden.«
Eva strøg sit Haar tilbage med begge Hænder,
som hun plejede at gjøre, naar der var Noget, hun
vilde være opmærksom paa, og sagde:
»Slagne Folk, Onkel Morbroder, hvad vil det
sige? er Du slagen?«
»Finder Du ikke?«
»Nej, det kan jeg slet ikke forstaa Du er. Du
har det jo godt, Du er saa dygtig — og har ogsaa
Folk, som holder af Dig.«
»Ja« — han smilede venlig — »det Sidste er sandt
nok, som gammel Pebersvend kan jeg rigtignok ikke
klage i den Henseende. Men dog er det sandt, hvad
jeg sagde, min lille Pige.« Han talte lidt sagtere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
