Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folk. 97
kommer nok en Dag, da Alle taler ret net om En;
det er den Dag, de hører, at man er død. Og saa
kommer man til at staa i et Lexikon med et Par
Linier ved sit Navn mellem en Mængde andre
Mennesker, som Ingen i Virkeligheden bryder sig det
Mindste om. Og for at naa det skulde man døje alle de
mange Bekymringer og Besværligheder og lade Alle
stikke deres Næse i Ens Affærer. — Og saa een Ting.
Man bliver saa let misundelig og nidsk paa Andre,
naar man er med i Legen, og det er Ting, som det
nok er værd at gjøre endel for at rense sig ud fra.
Jeg sagde til mig selv: for hver hundrede Kunstnere,
som kommer frem i Verden og kommer i
Lexiko-nerne og det Hele, er der allermindst halvfems, som
akkurat ligesaa godt kunde være komne ligesaa vidt,
men som paa Grund af Tilfældigheder blive
Droschke-kuske og Handelsmænd og Ladegaardslemmer og
hvad veed jeg. Jeg vil hellere slutte mig til dem
og være tilfreds med dem, og saa tog jeg mig en
lille Ting paa, som jeg kunde magte. Og ser Du,
saadan blev jeg Kobberstikker og en slagen Mand,
og dog en tilfreds Mand. Og det er ogsaa en Kunst,
som Mange skulde dyrke.«
Eva havde siddet og hørt opmærksomt paa den
lange Fortælling. Efter et Øjebliks Betænkning sagde
hun: »Men een Ting forstaar jeg ikke; naar Du
selv siger, at det er den største Lykke at
frembringe , at skabe . . . hvor kunde Du saa alligevel
opgive det?«
»Det har jeg heller ikke,« sagde den Gamle med
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. III. 2<5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
