Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 386
V. C. S. Topsøe.
et fiffigt Smil. »Jeg bestiller ikke saa lidt endda,
men det kommer blot Ingen ved uden mig selv.«
Gamle Baumann, som formodentlig kjedede sig,
gav en længere Banken fra sig. Holm maatte rejse
sig og tage Stangen og gjengive ham hans Hilsen.
Derpaa fortsatte han: »Ser Du, min Pige, derhenne
i den Skuffe, der ligger en hel pæn Bunke Tegninger
og et Par Raderinger, som jeg har havt stor
Fornøjelse af at udføre, og som Du skal faa, naar jeg er
død, men som ellers ikke kommer Nogen ved.«
»Maa jeg se dem?«
»Nej, Du maa ikke; en anden Gang, men iaften
ikke.«
»Der er alligevel noget Galt i det, Onkel,« sagde
hun efter en ny Pause og meget alvorlig. »Jeg veed
ikke rigtig selv, hvad det er, men der er noget Galt
i den Maade, hvorpaa Du har taget det. Og havde
Du været gift — og havde din Kone været . . . havt
. . . jeg veed ikke . . . Jeg vilde aldrig have ladet
min Mand faa Lov til at gjøre det.«
»Men jeg blev ikke gift.«
Her gik Samtalen istaa, og det syntes for begge
Parter at være ret velkomment, da Værtinden kom
ind og sagde, at Aftensmaden nu stod paa Bordet i
det lille Værelse.
Gamle Baumann syntes at have paa
Fornemmelsen, hvad der foregik, thi han dundrede løs som
en Besat.
Eva saae paa Onkel Morbroder og læste Svaret
saa løb hun op for at spørge, om hun skulde smøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
