Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
393
med det bøjede Hoved — ogsaa et af disse Blade,
der kunde have holdt sig oppe nogen Tid endnu,
var ikke Sluden og Stormen kommen for tidlig i
Livet.
Paa det sædvanlige Sted ved Volden steg Herren
ud. Eva vendte sig om, idet han gik ud af
Sporvognen, og saae ud ad Ruderne; hendes Paraply ragede
saa langt frem, at han efter al Rimelighed vilde
have traadt paa den, men han saae sig for og rørte
den ikke.
Den næste Morgen var det ikke synderlig bedre;
det sneede ikke, det regnede kun, og det blæste lidt
mindre. Da Eva kom hen til Holdepladsen, sad
Kusken der som igaar og stirrede ud for sig med
det samme syge og trætte Udtryk i sit Ansigt. Eva
fik Taarer i Øjnene, hun tænkte paa hans smaa Børn,
og hun, som saa godt vidste, hvad det var at sidde
og drømme ind i Fremtiden, men rigtignok til noget
Lyst og Lykkeligt, kunde dog godt forestille sig, hvad
det var for et Fremtidssyn, han sad og saae ud efter
i Novembersluden.
Hun gik over til ham og sagde Godmorgen;
han hilste kort og ligegyldig og uden at vende sig
imod hende. Hun havde allerede paa Læberne et
Spørgsmaal om, hvorledes han havde det, da hun i
det Samme paa den anden Side saae den høje Herre
som skudt op af Taagen; ham vendte Kusken sig
hurtig om imod. Hun fandt, det var et formeligt
overflødigt Spørgsmaal, hun havde villet gjøre, hvad
det for saa vidt ogsaa var, og gik ind i Sporvognen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
