Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 394
V. C. S. Topsøe.
Lidt efter kom den mødende Vogn, og den Høje
steg ind; han hilste, idet han gik forbi Eva. Hun
hilste ikke igjen, da hun jo overhovedet ikke havde
nogen Anelse om, at En som han beboede samme
Jord som hun, saa ærgrede hun sig over, at hun ikke
havde hilst igjen, lige til han steg ud og denne Gang
ikke hilste, hvorpaa hun ærgrede sig endnu meget
mere og var overordentlig streng imod sine smaa
Elever, saa at de alle sad i eet Skraal, inden den
første halve Time var gaaet.
Der gik et Par Dage, i hvilke hun saa ikke
kjørte med denne Sporvogn, men saa vendte hun en
Morgen atter sine Skridt imod Holdepladsen for at
se til Kusken; hun havde af deres Pige faaet
Besked om, at det var slemt med ham. Hans Bryst
var blevet svagt, og de vare meget forknytte i hans
Hjem.
Da hun kom hen, hvor hun kunde se
Sporvognen, saae hun ingen Respirator paa Kusken og blev
helt glad; men kun et Par Skridt længere fremme
opdagede hun, at det var en anden Mand, der sad
paa Kuskesædet. Hun gik hen til ham og forhørte
sig om den Anden; han vidste ikke meget Besked
om ham og brød sig aabenbart heller ikke meget
derom, han var meldt syg, og han kjørte for ham.
Eva tænkte dog meget paa Manden, og Ugen
gik, og en Morgen vaagnede hun da atter op med
den glade Bevidsthed, at det var Søndag Morgen.
Hun stod op — og se: en frisk Nordostvind med
let Frost havde gjort Himlen blaa og Jorden ren og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
