Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagiie Folk.
117
selv, fordi de vidste, at de baade saae godt ud og
vare dem, de vare — deres Faders Døtre.
Det gik altsaa ret godt i den lille halve
Timestid, der var tilbage, indtil Vognene begyndte at kjøre
ind og det ene Hold efter det andet af mandlige og
kvindelige Gjæster indfandt sig.
Men nu begyndte næsten den værste Tid for
Eva, thi hun kjendte ikke et eneste Menneske i hele
den muntre Vrimmel. I Begyndelsen var hun i en
Fart bleven forestillet for nogle af de Ankommende,
men det blev i den tiltagende Travlhed
uoverkommeligt at fortsætte hermed.
Da Signalet var givet til, at første Dans skulde
begynde, havde hun ikke et eneste Engagement.
Det var en rar Historie. Hun havde da ogsaa
Øjnene fulde af Taarer, som hun sad der i al sin
Undselighed — hun havde dog været helt vel tilfreds
med sit eget Udseende — og saae Toget gaa
konverserende og smilende ind i Dansesalen. Der sad
endnu et Par andre unge Piger, de vare rigtignok
slet ikke kjønne, men — Eva vidste ikke selv
hvorfor - hun fandt, at de havde saadanne rare
Ansigter, og tænkte, at med dem kunde hun da nok
faa sig en hyggelig Samtale, medens de Andre
dansede, skjøndt det unægtelig ikke var saa morsomt.
Men de rare Ansigter blev ogsaa engagerede og
saae højst tilfredse og maaske mindre rare ud, efter
Evas Mening, ved denne Ordning.
Dog, Ballet var et velordnet Bal. Der var
sørget for adskillig flere Herrer end Damer, og da Eva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
