- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
406

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 406 V. C. S. Topsøe.

sad alene tilbage i det lille Kabinet ved Siden af
Dagligstuen, hvor hun havde trukket sig ind, kom
endelig Trøsten i Skikkelse af en lille Student, der
læste Lektier med en halvvoxen Søn, og som
forresten heller end gjerne var bleven paa sit
Regens-værelse, meget bange, som han var, for at danse,
men som dog ikke turde unddrage sig Pligten. Han
samlede altsaa sit Mod og gik hen til Eva og
bukkede med et: »Maa jeg have den Fornøjelse?«

Eva var ikke nogen stor Skuespillerinde og viste
sig overordentlig villig til at efterkomme denne
Opfordring, skjønt han aldeles ikke var præsenteret.

Saa gik de ind. Med al sin Generthed var
Studenten dog temmelig stolt af at føre en saa kjøn
Dame. Men der var Noget, som trykkede ham, og
som han ønskede klaret hurtigst muligt. Saasnart de
havde stillet sig op, sagde han ganske ilfærdig: »De
maa undskylde, jeg kan ikke danse Hopsa.«

»Saa kan vi danse Galopade istedet,« foreslog
Eva, som dog ikke helt vilde narres.

»Men De maa undskylde, jeg kan heller ikke
danse Vals.«

»Det var kjedeligt,« sagde hun, da de
indskrænkende Bestemmelser nu syntes hende at blive noget
betænkelige, og hun forresten holdt særlig meget af
at valse.

»Ja, det er ogsaa kjedeligt,« svarede den
troskyldige Student. »Men De maa undskylde det; jeg
har aldrig lært at danse, men jeg tror nok, jeg kan
Polka. Den har jeg danset før.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free