- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
420

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 420

V. C. S. Topsøe.

Overbevisning i dens Grund. Den videnskabelige
Fremtid, han havde sat sin Hu til, svandt som et
ugribeligt Fantom.

Det følte han, medens han sad i sin mørke
Krog og saae ud i det kolde, uklare Lys fra Gaden
Det var haarde og bitre Timer, der gled henover
ham, medens han sad der. Værelset var bestandig
mørkt. Det eneste Lys kom udefra, Alting var stille
derinde, kun Reflexskygger af, hvad der færdedes
paa Gaden udenfor, gled underlig spøgelseagtig
henover Loftet.

Endelig rejste han sig. Han var ligesom kold
og forstemt indeni og mærkede nu ogsaa, at han
frøs i legemlig Forstand.

Han tog sin Vinterfrakke paa og satte sig atter
ned. Tænde Lys — hvad kunde det nytte til!
Arbejde kunde han dog ikke iaften, det mærkede han
nok. Arbejde — hvad skulde det i det Hele taget
føre til? Det forekom ham næsten, der kom ham en
Taare i Øjet ved den Tanke; han havde holdt saa
meget alene af Ordet.

Han trængte til at tale med En, syntes han,
skjønt han i de senere Aar kun var bleven mere og
mere indesluttet.

Aa ja — dersom — men nej, det existerede ikke
for ham, det existerede slet ikke, det var kun Illusion
og Bedrag, et Digternes Paafund, denne Kvinde, som
levede i Ens aandelige Liv — som — Naa, det var
ikke Timen til nu selv at sidde her og blive Digter.
Maaske en Moder eller en Fader, en alvorlig Mand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free