Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folk, 43,3
som selv havde følt, hvad det var at blive sejlet over,
thi det blev man formodentlig Alle, eller næsten Alle.
Det var vel egentlig Hemmeligheden ved Livet,
at af dem, der vilde Noget, ventede Noget for sig
selv, være sig i Lykke, i Kjærlighed, i Arbejde, vare
de Fleste næsten kun Vrag, der drev omkring paa
Vandene. Kunde han forlange bedre Lod?
Saa faldt, han vidste ikke ret selv hvordan, i
denne Forbindelse hans Tanke paa den gamle
Kobberstikker. Han havde jo ogsaa kaldt sig selv en
skibbruden Mand; det var stundom forekommet ham
at være et underligt, afgrænset, trykkende Liv, han
førte, og dog hvem veed? Han var dog vel en af
dem, der havde overvundet Verden. Og var ikke
det hele Livets Opgave?
Der var bestandig lige koldt, skjøndt han havde
taget Frakken paa. Lyset faldt som en mat og
haabløs Afglans, han kunde se ligefor sig en af sine
Reoler med de mange Bøger, Soldater, som han
havde ført til Nederlag.
Han tog sin Hat og gik ud af det mørke Sted,
uden endnu at have gjort sig det ret klart, hvorhen
han vilde, men nok er det, han gik over Broen, han
drejede til Højre, han gik op ad Trappen til
Kobberstikkerens Gadedør og sad snart i dennes Stue.
Der var tændt Lys, og hyggelig og livlig saae
den ud, og varm var den, men Kobberstikkeren var
ikke alene; den Anden var gamle Baumann, som var
krøben ud af sin Seng og sad i Sofaen og befandt
sig igjen synlig vel ved denne Forandring. De to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
