- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
422

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 422

V. C. S. Topsøe.

gamle Mænd blev glade ved at se deres Gjæst, thi
de holdt Begge af ham.

Doktoren havde helst truffet Kobberstikkeren
alene, men det gjorde ikke noget med gamle
Baumann. Han kjendte hans Sygdom, han vidste, at
han skulde dø, om han end i flygtige Perioder kunde
synes at bedre sig; han generede ham ikke.

Han spurgte til Begges Befindende og spøgte let
med, at han nok havde anet Uraad med, at Baumann
begik Uforsigtigheder; thi han havde været der Dagen
iforvejen, og der var egentlig ingensomhelst Grund
for ham til saa snart at komme igjen.

»Men hvad er der ivejen med Dem, Doktor?«
sagde Holm. »De ser selv daarlig ud.«

»De ser meget daarlig ud,« sagde Baumann;
»meget daarligere end jeg.«

Doktoren svarede, at han var meget træt, og
tilføjede — thi han ligesom trængte til at klage sig
lidt — : »Det er ikke nogen Spøg at være en fattig
Læge.«

»Aa Gud nej,« sukkede gamle Baumann, »det
maa De nok sige; at være fattig, det er da det
Værste, der kan være til, især naar man før har havt
det bedre.«

»Aa vischi vaschi, Baumann,« svarede
Kobberstikkeren, »det er nu, fordi De er syg og daarlig,
at De siger det, og De mener det ikke.«

»Mener jeg det ikke?«

»Maaske De tror, at De mener det, men saa
tager De blot fejl, skal jeg sige Dem. De bilder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free