Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
425
som var bleven lidt døsig, spidsede Øren. Men ellers
var der kun Pause efter disse Ord.
Saaledes sad man lidt ganske stille alle Tre.
Saa hørte man en underlig Kradsen paa Døren. Alle
saae derhen, og i samme Øjeblik gik den op, og Eva
sprang ind, holdende en stor Muffe for Ansigtet —
den var ganske ny — og givende et vildt Dyr, en
Art Bjørn, der gik hen til Skabet og gjennem Muffen
brummede: »Jeg lugter Kristenblod! Hvor er
Solbærlikøren, hvor er Solbærlikøren? Jeg lugter
Solbærlikør!«
Men i samme Øjeblik blev hun mistænksom over
Et og Andet, tog hurtig Muffen fra Ansigtet og saae
— en fremmed Herre. Det vilde Dyr blev
øjensynlig højst ubehagelig overrasket, og særlig ubehageligt
for Dyret var det, at idet den Fremmede forundret
vendte sig om, viste det sig, at det var Herren fra
Sporvognen.
Onkel Morbro’er lo himmelhøjt. Gamle Baumann
istemmede ogsaa et Hihi, og selv Dahl kunde ikke
lade være at smile.
Bjørnen var nærved at græde af Skam over
denne saa lidet imponerende Fremtræden, og da
Overgangen til Mennesketilværelsen var et fait accompli,
og hun som Dame blev forestillet for Dahl, var det
hende næsten ikke muligt at hilse paa ham og faa
et Ord frem, blot den almindelig forekommende
Mumien, der er gangbar Taleform ved disse
Lejligheder.
Sammenhængen med hendes Dyreliv var det, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
