Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 426
V. C. S. Topsøe.
hun havde faaet forærende en ny Boa og Muffe, som
hun havde været saa henrykt over, at hun ligesom
et Barn havde havt den nye Muffe liggende ved sin
Seng om Natten. Nu skulde liim hen og vise Onklen
sine Herligheder, og opfyldt af Foerværksfantasier
var det faldet hende ind at optræde som Bjørn.
»Jeg troede, at her Ingen var hos Dig,« sagde
hun, da hun endelig kunde komme tilorde. »Jeg
lytt . . . (nej, det gik jo længer jo værre) . . . hørte
ingen Stemmer ved Døren.«
»Ja, ja Eva, det gjør jo Ingenting,« sagde Onkel.
»Tag Tøjet lidt af, her er meget varmt.«
Og han tog selv Muffen. »Sikken dejlig Muffe,«
sagde han.
»Aa det er en gammel en,« sagde Eva hurtig,
med overlegen Ligegyldighed fornægtende sin
Kjærlighed.
Gamle Baumann var imidlertid bleven træt og
bad om at blive hjulpen ovenpaa. Dahl gik med
ham, og Hohn og Eva blev alene. Da Doktoren
kom ned, sagde han Farvel. Dameselskab var han
ikke oplagt til.
Da han hilste paa Eva til Afsked, spejdede hun,
skjønt hun saae ubeskrivelig ligegyldig ud — ialfald
efter egen Formening — med et Falkeblik, om der
ikke viste sig Noget af et Smil paa hans Ansigt, og
hun opdagede med Sikkerhed et saadant — ja der
kunde ingen Tvivl være, det var et Smil. Hun havde
nok ogsaa hele Tiden syntes, at han var et ubehage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
