Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
439
Alt, hvad der sker, og alt, hvad der angaar En, ser
man kun i Forhold til hende. Jeg var vis paa, at
hun ogsaa syntes om mig. Vi fandt altid hinanden,
naar vi var sammen, ofte ligesom uden at vide det
selv. Først drillede de Andre os, saa lod de os i Fred.
Det var en god Tid. Men — saa, ja jeg veed ikke,
hvorledes det egentlig gik — der blev en Forandring i
det. Jeg fik først i Glimt, senere mere stadig og
trykkende en Fornemmelse af Noget hos hende, som jeg
ikke kan forklare paa anden Maade end ved at sige, at
hun ikke brød sig om det, der var det Bedste hos mig.
De kan vel nok tænke dem, hvorledes en ung
Kunstner føler, naar han ret for Alvor er forelsket,
hvorledes den, han elsker, er Lyset i hans Arbejde;
hun og det forenes i hans Sind paa en forunderlig
Maade, han holder af det Ene igjennem det Andet,
den Glæde og ogsaa de Bekymringer, hans
Kjærlighed skjænker ham, virker befrugtende og ansporende
paa ham, han befries fra sin Sorg og giver sin Glæde
et Udtryk i sin Kunst. Saaledes gik det ialfald mig.
Jeg arbejdede dengang paa mit første store Stykke,
og det gik rigtig godt, men det var hende, der
malede det i mig. Mine Kamerater, som saae det, roste
det meget, og jeg kunde mærke paa en vis
misundelig Bismag, der var ved Rosen, at den var ægte.
Jeg glædede mig ret til at vise det, til at det skulde
offentlig frem, skjønt jeg i Virkeligheden er meget
undselig af mig og dengang var det endnu mere.
Men allermest glædede jeg mig til, at hun skulde se
det. Jeg var vis paa, at hun vilde forstaa det og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
