Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 152
V. C. S. Topsøe.
paaskjønne det og tillige føie sig selv igjennem det.
Det var en lykkelig Tid.
Saa kom Udstillingstiden. Mit Stykke blev ikke
blot antaget, men var af dem, der fik en god Plads,
hvor det kunde ses saa godt, som et Stykke deroppe
kan ses. Det gjorde Lykke; jeg hørte oprigtig Ros
og Anerkjendelse, men jeg ventede noget Mere. Jeg
havde, endnu medens jeg arbejdede paa det,
ubeskrivelig gjerne villet have, at hun skulde komme i
mit Atelier og se paa det. Men det var en egen
Sag, syntes jeg, der var yderst tilbageholdende af
mig, at opfordre hende dertil uden videre. Jeg syntes,
hun ialfald selv maatte røbe nogen Lyst til at se
det, inden jeg kom med min Indbydelse, og jeg lagde
hende det i Munden gjentagne Gange ved at tale om
de andre Besøg, jeg fik, og nævne de Damer, der
havde været. Men hun talte aldrig om, at hun kunde
have Lyst til at komme. Saa ventede jeg, til
Udstillingstiden kom. Jeg havde faaet den Ide, at jeg
strax den første Dag vilde møde hende deroppe. Jeg
løb over Torvet, da jeg saae, at Klokken var bleven
ti Minutter over, og jeg tænkte, at hun alt kunde
være gaaet bort fra mit Stykke og være vanskelig at
linde. Det forekom mig saa naturlig en Tanke, at
vi mødtes foran det. Hun var der ikke. Jeg blev
ganske glad, saa var jeg dog ikke kommen for sildig.
Saa gav jeg mig til at vente paa hende.
Det er en egen Sag for en Kunstner at gaa og
patrouillere uden for sit eget Stykke, og selv at holde
sig blot i Nabolaget af det er ikke let; man bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
