Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
443
»De fik hende jo ikke,« sagde Dahl, som
forresten kun interesserede sig middelmaadig for den
Historie og endnu mindre for dens Moral, thi enhver
ung Mand tror naturligvis, at han hører til
Undtagelserne og nok skal finde den Kongedatter, han
begjærer.
»Nej, jeg fik hende heldigvis ikke. Jeg holdt
altfor meget af hende, og saa kunde jeg tillige ikke
lade være at ringeagte mig selv, fordi jeg var hildet
i en saa daarlig Forelskelse. De veed ikke, hvad
det er at se Daarligdom hos den, man ønsker at
forgude, men De kan tro, at det er en slem Art af
den ulykkelige Kjærlighed. Man kan ikke lade være
at overføre sin Bitterhed og sin Ringeagt paa saa
meget Andet og paa alle Kvinder. Men det staar
man sig forresten ved i Længden,« sagde han med
et vist humoristisk Sving i sin Tone.
»Aa ja maaske,« sagde Dahl. Han havde ikke
været stærkt forelsket, kun engang paa Vej til at
blive det. Hun var bleven forlovet med en Anden,
som han betragtede som en ren Undermaaler. Han
havde en sikker Fornemmelse af, at hvis han havde
friet, saa var han bleven foretrukken. Nu kom
Dumrianen først, og saa tog hun ham, sikkert kun fordi
hun i det Øjeblik, han kom, halvt om halvt selv
troede, at det dog alligevel var ham. Han huskede
godt det Indtryk, den Historie havde gjort. Men den
havde paa ingen Maade slaaet ham saaledes ned,
som den gamle bløde Kobberstikker var bleven ved
sin; den havde hos ham fremkaldt en vis let, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
