Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 2
V. C. S. Topsøe.
lighed, at hun selv kunde staa udenfor Døren, med
Slør for sit søde Ansigt og sine skinnende Øjne,
kommen blot for at trykke min Haand og sige, at nu
vidste hun, jeg blev til Noget, og at det glædede hende.
Saadan tænkte jeg, og saa traf jeg hende
endelig en Dag. Hun sagde ikke Noget. Jeg spurgte,
og jeg kan huske, min Stemme var lidt hæs: »Naa,
hvad synes De om mit Stykke paa Udstillingen?«
Hun svarede: »Aa, Udstillingen, jeg har saamænd
ikke været der endnu.« Der er ikke mange Ting i
Verden, der har virket saa forunderlig paa mig,
saaledes at jeg saa lidt kunde gjøre mig Rede for det,
som det Svar. Det var ikke Bedrøvelse, det var ikke
Forbavselse, det var ikke Vrede, men det var Noget
af det Altsammen. Vi talte ikke mere sammen om
Stykket. Hun talte om andre Kunstnere og om
Andres Arbejde, om mit talte vi aldrig. Og saaledes
gik det i Alt. Vi var Venner i Alt, hvad der ligger
paa Overfladen af Livet, vi var næsten aldrig uenige,
Folk, der saae os, troede stundom, vi var hemmelig
forlovede, og hun søgte mig og ligesom trængte til
mig og var mig nær i alle Smaating. Men hver
Gang vi kom til Noget af det, der var Hovedsagen
for mig, saa gik det paa samme Maade. Naar jeg
bankede paa, blev der aldrig svaret. Ser De, Doktor,
det var altsammen en meget simpel Sag, men
Ulykken er, at den arriverer oftere, end de tror, og saa
gaar det i al mulig Stilfærdighed og Beskedenhed
galt, enten de faar hinanden eller de ikke faar
hinanden, men især i første Fald.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
