Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 450 V. C. S. Topsøe.
Holm saae paa lians Ansigt: det vilde nok blive
tilgivet.
Det samme Udtryk blev ved at være paa den
gamle Mands Ansigt; han laa nu med lukkede Øjne.
Saa rakte han Haanden ud imod Holm o«; drog- endnu
O O
et Suk og var død.
Den næste Dag var Solskinnet endnu rigere og
stærkere end de andre Dage og Luften tung af
Foraar. Eva gik op til sin Onkel.
Hun saae strax, at der var Noget ivejen, thi Holm
saae helt daarlig og medtagen ud. Hun spurgte, hvad
det var, og fik det at vide.
»Stakkels Baumann,« sagde hun rørt, halvt
uvilkaarlig, som man plejer at fremføre denne
Beklagelse. Men gamle Holm lagde noget Mere i den,
end man plejer.
»Det maa Du ikke sige,« sagde han næsten vredt.
»Jeg har tænkt paa det, lige siden han døde, jeg har
ikke sovet — han var ikke saa stakkels.«
»Han ikke?« spurgte Eva forbavset. For hende
stod den ensomme, skrøbelige, ruinerede Mands
Tilværelse som noget af det Sørgeligste, hun havde set
i Livet. Og da hun var enogtyve, mente hun at have
set en hel Del.
»Nej, han var da ikke mere ulykkelig,« sagde
Holm, »end at jeg har spurgt mig selv mange Gange
siden igaar, om jeg ikke vilde have byttet med ham.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
