Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
451
Han sad, skjønt han ikke arbejdede, paa sin
hyggelige Arbejdsplads. Solen skinnede rundtom paa
de grønne Planter og Væggenes smukke Prydelser.
Eva saae forbavset paa ham. Af en ældre Mand at
være, der ikke var rig, syntes hun, han havde det
sjeldent godt. Og saa ovenikjøbet at mene, at det
gamle Skrog ovenpaa havde ført et bedre Liv.
»Hvad mener Du egentlig med det?« spurgte hun.
»Han har prøvet megen Lykke i Livet, som jeg
aldrig vil faa at prøve,« sagde Holm næsten bittert.
»Det kan man nok betale for.«
Eva var ikke utilbøjelig til at blive en lille
Smule fornærmet, thi hun fandt, ikke uden Grund
maaske, at der var en Antydning af, at hun og
hendes ikke vare nok, og lidt jaloux og iversyg var hun
af Naturen.
»Det er jo din egen Skyld,« sagde hun lidt kort.
»Aa ja saamænd, paa en Maade,« svarede Holm
sagtmodig.
De talte siden om Baumanns Død og om hans
Begravelse.
Holm fortalte, at det, han havde ønsket, var at
faa en stadselig Begravelse fra den tyske Kirke, hvor
han var bleven viet.
Der var Noget i dette, der bragte Taarer i Evas
Øjne, skjønt hun dog ikke havde nogen Bestemt at
tænke sig gift, end sige begravet med. »Uf, den
uhyggelige, grimme Kirke,« sagde hun flot.
Holm sagde ikke Noget.
»Du synes jo selv, at den er ligesaa grim, som
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
