Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 464
V. C. S. Topsøe.
Vendingen. De havde begge taget Øjnene til sig og
lod, som de aldeles ikke anede de Vognes Nærhed,
som de dog frygtede for.
Hun blev tavs og følte sig meget vred paa Onkel
Morbroder og endnu mere paa hans Ledsager. Hun
vilde ikke se sin gamle Onkel, før han var bleven
skikkelig.
Opfyldt af disse Tanker tog hun hurtig og lidt
distrait Afsked hos Grossererens, da man var stegen
af. Hun hørte neppe paa Indbydelsen til at blive
hos Familien Resten af Dagen. Hun vilde skynde
sig hjem; hun var træt, hun vilde ikke, at hendes
Forældre skulde sidde alene Søndag Middag og
Eftermiddagen ogsaa. Saa gik hun.
Kristianshavn havde faaet sin
Sommer-Søndags-stilhed. I de tavse, hyggelige Gader skinnede Solen
paa lutter Tomhed, Folk var aabenbart ude paa
Landet; selv i de fattige, børnerige Tvergader var der
Stilhed. Børnene havde forlagt deres Legeplads til
den grønne Vold.
Eva fandt, at det var afskyeligt i denne Stilhed
at være saa hed i Hovedet fra Formiddagen af, og
ønskede, at det var Aften og skulde være Nat.
For-middagslystighed var dog, naar Alt kom til Alt, noget
underlig forkert Noget. Det havde været en morsom
Dag, jo, det var der ingen Tvivl om, ikke den
mindste, en rigtig morsom Dag. Men alligevel . . . Hun
blev afbrudt i sine Betragtninger, thi i al Tomheden
saae hun, at han, der langt foran kom hende imøde,
var Lægen. Han kom imod hende akkurat som sidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
