Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 484
V. C. S. Topsøe.
:;Gud, Hans, hvem har nu været der?« udbrød
den unge Kone forvirret og, det maa desværre siges,
lidt usandfærdig, thi det var hende selv, som lige
iforvejen havde nedlagt disse Frugter af sit Arbejde
paa dette hellige Sted; et saadant var nemlig
Gyngestolen. Den var en stivrygget, umagelig, gammeldags
Tingest, med broderet Sæde og broderet Rygpude,
anskaffet i sin Tid af Hans til Konen efter en
Barselseng som Surrogat for en Lænestol. Det var en
Fiktion, at den var et mageligt Sæde, der beredte
Enhver Velvære, som kom indenfor dens stive
Træarme. Den holdtes i Hævd og Ære, og selv
Drengene veg tilbage for at krybe op i den med
snavsede Støvler eller indrangere den i et Jernbanetog
sammen med de andre Stole. Derfor egnede den sig
særlig til Opbevaringssted for nystrøget Tøj, især naar
Bordet var fuldt.
Ikke desto mindre lod Sophie, som om det var en
højst overraskende og hende aldeles ubekjendt
Foranstaltning, der var truffen. Det generede lille Hans,
der var meget bange for, at Børnene skulde lægge
Mærke til Smaausandheder af Forældrene.
Han lod derfor ogsaa, som om han ikke forstod
hendes spørgende Udraab, og sagde blot, idet han
hjalp hende med at rydde Pladsen: Aa, det gjør
saamænd Ingenting, min Pige, det skal Du ikke bryde
Dig om.«
Onkel Morbroder protesterede; han kjendte
Gyngestolen og afskyede den, men der var ingen Pardon,
han maatte ned i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
