Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
485
Den blev trukken hen til Vinduet, og Hans satte
sig ned overfor ham; der sad de og saae ud paa det
stille lille Torv.
»Det kan nu ikke nytte noget,« sagde Hans,
>/Om man ogsaa er nok saa tilfreds med at leve i
al Beskedenhed og lade de Andre komme frem —
saa er det dog morsomt at gjøre en lille Smule
Lykke og mærke, at man har gjort Noget, som
Andre kan bruge — lad det være nok saa lidt/ tilføjede
han som med en Slags Undskyldning, thi han vidste
jo nok, at hele denne Betragtning ikke rigtig passede
Onkel Morbroder, og ventede egentlig at faa lidt paa
Hovedet.
Men det var den gamle Mand ikke oplagt til.
Han sad og saae ud paa Torvet i Solnedgangen,
men det var dog ikke de venlige Farver paa de
gamle Huse, som fængslede ham; dertil saae han for
adspredt ud.
»Det er muligt nok,« sagde han, »for det er jo
egentlig gaaet mig paa en lignende Vis idag. Jeg
har faaet at vide, at jeg duede til Noget som
Kunstner.«
»Ja, men det veed vi jo Alle,« sagde Hans
oprigtig forbavset.
»Men idag har jeg hørt det af En af dem, jeg
troede aldrig vilde regne mig for Noget, Direktøren
for Akademiet, Du.« Og han fortalte, hvad der var
sket. »Og jeg er glad over, at jeg har hørt det;
meget glad, tilføjede han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
