Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
491
nu. Se, hvor Aftenstjernen tindrede udenfor Vinduet,
klar som en jublende Trille! Nej, umuligt, ganske
umuligt at faa Noget skrevet iaften. Det var meget
bedre at gaa hen til Broderen strax og — en lys
Ide! — naar hun talte lidt med ham om Sagen,
vilde hun nok faa Ideer, han var jo saa ypperlig
til at inspirere hende om saadanne Æmner. Det
lille Snyderi maatte hun gjøre godt paa anden Maade
og saa sidde en Time længere oppe over sin Fysik
imorgen.
Nu afsted, ud i den dejlige friske Luft! Aa,
naar Alt kom til Alt, var Klokken slet ikke saa
mange, og derude var det slet ikke saa mørkt. Hun
tog sin Hat og gik ud af Døren. Jo, det var lyst,
og det kunde godt gaa an at gaa en lille Sviptur
om ad Volden og se ud over det grønne Land og
den brede Voldgrav nedenfor det tætte Krat med det
brede Bælte af nikkende Siv; der var saa dejligt 0111
Aftenen, det vilde ogsaa være en Flod i denne
Belysning, en fjern, stærk Flod, der havde set mange
Ting, Donau, eller hvem veed, Volga, ja Volga,
flydende imod det kaspiske Hav. De grønne Linde
deroppe — hvor de saae godt ud i Gaslyset — ja, og
de stod i fuld Blomstring, hun kunde mærke den
søde Duft herned. Ja, der vilde hun op, op paa
Bænken, der var Ingen nu, ikke et Menneske, og
sidde der blot fem Minutter og se Sommernattens
Slør sænke sig over Landet.
Hun gik derop og sang halvhøjt for sig selv,
thi de søde Røster hviskede hende atter i Øret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
