Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 492
V. C. S. Topsøe.
Saa satte hun sig paa Bænken og lod dem tale,
medens Natten faldt paa, og i dens Skygge spandt
sig Drømmens Traade som en vinkende
Fremtidslykke, hun ikke selv kunde nævne og forklare, men
som hun troede paa.
Saaledes sad hun stille hen, stadig saa glad
ved at være ene, som hun syntes ikke før at have
været.
Saa hørte hun Skridt fra Opgangen lige ved
Bænken. Naa ja, det var kjedeligt, men ikke saa
underligt, der var jo mange Spaseregængere ude i
et saadant Vejr. Det var en Herre ... Aa, det er
den unge Dalgaard, og han gaar lige henimod hende:
det var dog kjedsommeligt, at han skulde se hende
sidde her, thi det var jo ikke ganske passende, at
hun var gaaet derop alene.
Han blev ganske vist overrasket ved at se,
hvem den lyse kvindelige Skikkelse var, som havde
vakt hans Nysgjerrighed, da han gik forbi
nedenunder. Og hans Overraskelse var af en meget
behagelig Art.
Eva gjorde Mine til at rejse sig.
»Lad mig ikke forstyrre Dem, sagde han, .saa
gaar jeg strax. De vil være alene med Udsigten, og
det kan jeg godt forstaa.’
Imidlertid gjorde han aldeles ikke Mine til at
gjøre Alvor af sine Forsikringer, men blev staaende
foran Bænken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
