Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 502
V. C. S. Topsøe.
det Hele herude var kommen i Berøring med. Paa
den gamle Kobberstikker, og hvad han havde sagt
ham. Aa ja, det var ganske vist ikke saa
ufornuftigt, at tage det Hele paa den Vis, at leve saaledes
rolig i sin Krog, Intet forlange, Intet vove, være
glemt og ukjendt, nøjes med Livets Hverdagskost og
saa efterhaanden finde Smag i den.
Det bankede igjen paa Døren. Han rejste sig
lidt uvillig; naar man sidder i den Slags Tanker,
har man maaske Intet imod en Afbrydelse, men
Overgangen falder altid lidt besværlig.
Det var en Dame, der traadte ind.
Sommeraftenens Skumring var Halvmørke i det gamle Værelse
med de brede Piller; han kjendte hende ikke strax.
Da hun traadte nærmere og sagde Godaften,
saae han, at det var Frøken Eva.
Hun traadte frygtsomt og nølende frem. Scenen
fra den foregaaende Aften slog ham. Han havde
godt kjendt hende og følt en ubehagelig, ja pinlig
Overraskelse ved at se den unge Pige, han havde
fundet saa tiltalende, og som han vidste den gode
gamle Onkel og de andre brave Mennesker i
Familien satte saa højt og stolede saa ubetinget paa, være
saa letsindig, for at bruge den mildeste Fortolkning,
at hun spaserede paa en stævnemødeagtig Vis med
en Kavaler som den unge Dalgaard. Det var ham
altid pinligt at gjøre ubehagelige Opdagelser om Folk,
men det faldt jo ofte paa, og han havde her ligesom
i andre Forhold reddet sig fra at være for blød ved
at gjøre sig for kold og blaseret — Slægtens alminde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
