- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
503

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slagne Folle.

503

lige Fejl, bevidst eller ubevidst. Paa samme Maade
var det gaaet i dette Tilfælde. Opdagelsen havde
naget ham — og saa havde han strøget Eva ud af
sin Erindring eller rettere sat hende ned imellem de
Ting, han for Fremtiden kun vilde tænke paa med
en vis Ringeagt, forsaavidt han overhovedet vilde
tænke paa dem, hvad der jo ingen særlig Anledning
var til.

Med en vis kold Høflighed bad han hende tage
Plads.

»Er der Nogen syg hos Dem?«

»Nej, det er mig selv . . . Jeg vilde gjerne tale
med Dem.«

Han bøjede let Hovedet og saae paa hende med
et koldt og spørgende Blik.

»De saae mig igaar Aftes paa Volden — —«

»Ja.«

»Jeg tænkte det nok, jeg havde det paa
Følelsen .. . jeg vilde blot sige Dem . . . Je g kyssede
ham ikke ... og jeg vidste ikke, at han gik deroppe.«

Videre kom hun ikke, saa brast hun i Graad,
et Barns lydelige, uimodstaaelige Graad.

Han sad helt bestyrtet ved denne Vending. Een
Ting var ham klar, uafviselig klar: det, hun sagde,
var Sandhed. Men hvorfor kom hun med den
Tilstaaelse til ham, og hvad skulde han med den?

Med en lidt usikker Stemme bad han hende være
rolig. Saa rejste han sig op, skjænkede hende et
Glas Vand og bød hende.

Hun drak lidt af det og fattede sig efter sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free