Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 216 V. C. S. Topsøe.
nervøse Graad, og da Spændingen nu var forbi, blev
hun meget forlegen.
»De maa finde det meget underligt, at jeg
kommer her og taler til Dem om den Ting, men jeg
vilde gjerne have, at De ikke altid skulde tænke uret
om mig. Deres Mening . . .«
Dahl var virkelig nu ligesaa forlegen som hun.
Han stod og stammede. »De er altfor god . . . jeg
takker Dem meget for Deres Tillid . . . Vil De ikke
have noget mere Vand ... Bi lidt, dette er ikke
friskt nok, jeg skal strax komme med noget, der er
koldere.«
»Nej, De maa ikke paa nogen Maade ulejlige
Dem . . . jeg gaar üge nu. Det var blot det, jeg
vilde sige Dem.«
Og inden han ret besindede sig, var den lyse
Skikkelse ude af Døren, Døren lukket og han alene.
Han var alene, men med en forunderlig Følelse.
Det Nye, Uventede, Overraskende, der var overgaaet
ham ved den unge Piges Besøg, havde ligesom
gjen-nemtrukket Mørket, gjort det klart og tonende, bragt
Blomster ind i den gamle, tvære Stue.
Der havde hun siddet ligeoverfor ham, med det
faldende Mørkes bløde Slør over sit søde unge
Ansigt, forgrædt, urolig, betagen ved Tanken om hans
Dom, vendende sig til ham som sin Fortrolige
»Jeg kyssede ham ikke, og jeg vidste ikke, at han
gik deroppe . . . Saaledes var det ... Jeg
kyssede ham ikke og« . . . En yndig, blød Stemme
havde sagt disse Ord. Og disse Øjne, klare, gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
