Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
507
sørge ude. Han vidste ikke, hvorfra han fik den Ide,
at gaa ind over Pladsen, hvor det grønne Hus laa,
men han anholdt øjeblikkelig dette Indfald som en
Taabelighed, han burde skamme sig ved, og gjorde
sig næsten vred paa sig selv, hvis han vilde tænke
paa Eva. Han huskede sig selv paa, at han havde
dygtig travlt idag, og med et haardt Tag satte han
sig saa ind i sit gamle Arbejdsspor.
Der holdt han sig hele Tiden Dagen igjennem,
og da han saa kom hjem om Aftenen, var han
dygtig træt. Han kastede sig hen i sin Stol og saae ud
i Skumringen. Paa denne Tid af Aaret veed man
ikke altid rigtig, hvad man skal tage sig for ved Lys
i sine Stuer. Han prøvede paa, om han kunde læse
henne ved Vinduet, men det lod sig ikke gjøre. Saa
satte han sig med Haanden under Hovedet og saae
ud i Værelset. Skyggerne samle sig tæt i Krogene«
de dække for Reolerne og lægge et Slør ogsaa over
den Del, der er ham nærmest. Og hvad sker? Ud
af Mørket træder et ungt Ansigt, der ser paa ham
med blide, troskyldige Øjne og siger: »Han kyssede
mig ikke. Jeg vidste ikke, han gik deroppe.«
Det gjorde ham helt godt at se dette Syn, og
han jog det ikke bort.
»Jeg vidste ikke, han gik deroppe.«
Han sprang op og tog sin Hat — han vilde
derop.
Træerne paa Volden stod og aandede med
Velbehag i den friske Aften; efter den lange, hede Dag
med Sol og Støv bragte Vinden sin Friskhed helt ude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
