Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5o8
V. C. S. Topsøe.
fra de grønne Marker og fra Havet. Bladene havde
Noget at sige derom, de bevægede sig stille og
velbehagelig, og saa kom der en Susen, der langsomt
gik fra Træ til Træ og saa døde hen, for lidt efter
atter at tage fat.
Doktoren vilde naturligvis ikke tilstaa for sig
selv, at han tænkte ’paa at kunne møde Eva, men
nok er det, han saae saa opmærksomt paa de Damer,
der gik deroppe i de spaserende Grupper, at han
ikke rigtig lagde Mærke til Herrerne. Derfor fik han
først, ligesom han var kommen forbi En, der
langsomt drev deroppe, et Indtryk af, at han kjendte
ham. Men der var noget eget Stærkt og Ubehageligt
i Indtrykket. Han vendte sig om — det var den
unge Grosserer.
Hvad i al Verden vilde han heroppe? Han giic
aabenbart og ventede paa Noget. Doktoren fortsatte
sin Vej et Stykke, men hans Skridt blev
langsommere og langsommere, og paa een Gang vendte han
sig om. Han saae efter den Anden. Jo, han kunde
godt se ham, den lyse Dragt, han bar, gjorde ham
kjendelig i Sommernatten, men han var lige ved at
bøje ned ved et Hjørne i et lavere Terræn. Saa skete
der en mærkelig Ting: Doktoren vendte om og gik
efter ham, ganske simpelt for at passe ham op.
Hjørnet førte ham ind i en Del af Bastionen,
der laa lavere. Det sammenfaldne Brystværn med
sine udviskede Skydeskaar var beplantet med Buske,
der stod i regelmæssige Grupper. Det var ikke let
at blive ved at holde Kig paa en Mand, der kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>