- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
509

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

S/agne- Folk.

509

ned der, selv 0111 han var i lyst Sommertøj. Og saa
skete der noget andet højst Mærkeligt: Doktoren gav
sig til at løbe for at komme nærmere. Han
standsede pludselig, thi det forkom ham, at den Forfulgte
havde vendt sig, men nu saas han atter ganske
ubestridelig at gaa. Saa rykkede han atter frem,
men meget forsigtig, helst fra Træ til Træ, ganske
ligesom Drengene.

Der færdedes ikke saa faa Folk deroppe, ikke
blot af de Fattigfolk fra Kvarteret, for hvem den
kjønne gamle Vold er bleven en fælles Have. I
Klynger sad de paa de brede Batteripladser eller laa
ned ad Skraaningerne. Luften var sval, og det var
bedre at være her end i de smaa kvalme Stuer
hjemme. Men det var ikke de Eneste, der færdedes.
Der var ogsaa mange af de pænere Folk, som gik
deres Aftentur heroppe og trak den længe ud en
Aften som denne, hvor Varmen sad fast i alle Gaderne,
selv de større og bredere.

Man kunde derfor ikke saa ganske ugenert
bevæge sig afsted paa indiansk Vis. Stundom maatte
han gaa nogenlunde rask paa et længere Stykke uden
at kunne skjule sig, og da var der ikke Andet for,
naar han kom altfor nær til den lyse Sommerdragt,
end at standse og se ud over Udsigten; den var nok
værd at se paa, Amager og Kallebodstrand fortonede
sig i Sommernattens gjennemsigtige Mørke som
æven-tyrlige Egne. Men det var ikke disse, Doktoren brød
sig om at spejde efter. Og saa skete det dog, da
han engang havde været nødt til at staa lidt længere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free