Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 514
V. C. S. Topsøe.
Hun rystede paa Hovedet.
Nej, gaa ikke den Vej, kom med her, der
møder vi saa Mange, her er vi mere i Fred.« Han
viste paa en Omdrejning, der ad en fredelig Gade
førte nedenfor Volden. Hun fulgte ham, stadig tavs,
men meget bleg.
Har De slet ikke Noget tilovers for mig? Er
De vred paa mig? Vil De ikke regne mig for en
Ven ?
»Jo,« svarede hun, temmelig hørlig.
/Tak,« sagde han og greb ivrig hendes Haand.
Hun lod ham beholde den.
>Men saa kom iaften,« bad han. ATi maa tale
sammen i Fred. Jeg har saa ubeskrivelig Meget at
sige Dem. De kommer, ikke sandt?«
»Nej, nej,« sagde hun atter, - jeg kan ikke.«
Vi vil rejse bort herfra, strax imorgen, imorgen,
ikke sandt? Til de fremmede Lande, som De holder
saa meget af. De vil, ikke sandt, sødeste Eva ?
Nej, jeg kan ikke tilhøre Dem, thi saa meget
holder jeg ikke af Dem . . . Jeg vil slet ikke gifte
mig.«
»Hvad er det dog, De siger? <
Nej, lad mig være. Jeg vil gaa . . . Hun
vendte sig om og ilede hurtig fra ham, hun vidste
ikke selv hvorhen, blot om i Gaderne, ja, og naar
hun kom lidt til sig selv, vilde hun gaa op til Onkel
Morbroder.
Hun var i en forunderlig pinlig og urolig
Stemning, og det havde hun været i de sidste Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
