Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun havde aldrig ret villet tænke paa, hvad
hun egentlig syntes om den unge Grosserer. Der var
Noget i hans kavalermæssige Væsen, som havde
været hende behageligt. Det havde ogsaa smigret
hendes unge Forfængelighed, at han havde viist hende
saa megen Opmærksomhed. Og saa havde der
endelig over hans hele Væsen, fandt hun, været lidt
Luftning af den fremmede, store Verden, hvor Livet
gik mere uroligt end inde paa Pladsen, gik med en
Uro, som hun nok længtes efter at mærke noget
mere til.
Hun havde derfor altid befundet sig vel i hans
Selskab. Men... naar hun tænkte paa ham, skete
det Mærkelige, at hun altid strax efter kom til at
tænke paa Doktoren.
Om ham vidste hun med sig selv, at hun ikke
sværmede for ham, ikke en Smule, hun gik saamænd
altid, naar hun tænkte paa ham, og var ligesom vred
og noget forbitret paa ham. Men — hun vidste
ikke hvorfor — hun lagde altid megen Vægt paa, hvad
han mente og tænkte om hende. Hans Dom tænkte
hun altid først paa. Hvis han vilde synes om det...
ja, det var en anden Sag. Det kan jo ikke nytte at
nægte det: hun havde tænkt sig som en fjern Mulighed
at blive Grossererfrue, med Landsted og Vogne og alle
de syv Herligheder. Naar han vilde synes om det...
Men hun vidste ikke, om han vilde synes om det
eller ikke synes om det, og da nu den unge Kavaler
rykkede hende paa Livet med sit Frieri, som hun
naturligvis forstod det at være, da hun havde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
