Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
229
hans Hoved som en Melodi, han ikke kunde
komme rigtig paa, en Visemelodi, han halvt havde
glemt.
Men han havde handlet dumt nu, hvor han
alligevel havde villet til Danmark. Han skulde
straks fra den første Dag have været sammen
med rigtige Mennesker. Og han havde bare
været sammen med Kunstnere, som lignede alle
andre Verdens Kunstnere. De var bare fattigere
og mere slidte i Kanterne, og deres Koner gik med
skraaede Kjoler. Joán kom til at smile hans
Tanker sprang saadan som altid, naar han var
lidt glad og han tænkte paa Festen i Kø
benhavn. Det havde været saa venligt af de
Folk at indbyde ham til den Fest. Mændene
sad, med deres Halvlærreds skæve Skjorter, som
de, der sjældent kommer til Festbords, og var de
kommen der, vilde de skam spise for Pengene.
Men Fruerne sad, med huie Øjne og Granat
baand om de udpinte Halse, aandsfraværende
og krammede om de vaskede Handsker. „Aa
ja, Hr. Greve,“ havde Joáns Dame sagt straks,
de kom tilbords (hun lignede en Seniliakak
tus i Hovedet, saadan flød hendes Isse med
Haartotter), „man bliver saa forvirret og saa for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
