Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videnskabelige Erfaringsbeviser hævder, at
Menneskets Liv efter Døden er en Kendsgerning, der
er saa vel konstateret som noget overhovedet. —
Men trods disse »Beviser« er Afgørelsen ikke
fastslaaet definitivt til nogen bestemt Side —
saaledes som den i sin Tid blev det til Gunst
for det kopernikanske System.
Selv om det da maatte være rigtigt, at
Videnskaben ingen Afgørelse kan træffe eller i alt
Fald, at den ingen har truffet, er det ikke desto
mindre utvivlsomt, at man bestandig vil appellere
til den. Og blandt Videnskabens Repræsentanter
er der faa, hvis Ord vil have saa megen Vægt
som William James’s. Som bekendt var James
oprindelig Læge og virkede i nogle Aar som
Docent i Anatomi og Fysiologi ved Harvard
Universitet, inden han kastede sig over det
psykologiske Studium, hvortil han medbragte saa
store Forudsætninger, og hvortil han viede det
meste af sit Liv.
Den ydre Anledning til James’ Afhandling om
Menneskets Udødelighed er følgende: En af
Harvard Universitetets tidligere Elever, George
Goldthwait Ingersoll, har udsat en Pengesum, hvis
Renter er bestemte til at dække Udgifterne ved
en Forelæsning om Menneskets Udødelighed, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
