Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskets Udødelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Svarende til de forskellige Tilstande, hvori
Hjernen kan befinde sig, maa det antages, at den
Skranke, den som hæmmende Faktor danner, hæver
eller sænker sig. Naar Hjernen er i fuld
Virksomhed, synker Skranken saa lavt, at en forholdsvis
stor Strøm af sjælelig Energi flyder over. Til
andre Tider kommer der kun en eller anden
Tankebølge, som kan passere selv under dyb Søvn. Og
naar Hjernen endelig engang herer fuldstændig
op med at virke, eller naar den gaar til Grunde,
saa vil den særlige Bevidsthedsstrøm, i hvis
Tjeneste den stod, ganske forsvinde fra vor naturlige
Verden. Men det Tilværelsesrige, hvorfra
Bevidstheden kom, vilde blive ved at være uskadt; og i
hin mere virkelige Verden, som Bevidstheden stod
i Forbindelse med allerede hernede, kunde den
endnu leve videre paa en Vis, vi ikke kender.
De ser, at ud fra alle disse Forudsætninger
vilde det Liv, vor Sjæl lever i den Form, vi her
kender, i streng bogstavelig Forstand alligevel være
en Funktion af Hjernen. Hjernen bliver i saa
Fald den uafhængig variable og Bevidstheden
den afhængig variable. Men den Omstændighed,
at vort sanselige Liv saaledes er afhængigt af
Hjernen, vilde paa ingen Maade være nogen
Hindring for Udødelighed — en saadan Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
