Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskets Udødelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
videnskabeligt kan vi altsaa blot notere, at de to
Virksomheder følges ad; og al Tale om,
hvorledes det nærmere foregaar, om der finder en
Frembringelse eller en Overførelse Sted, er ikke
andet end tilføjede Hypoteser, og det oven i
Købet metafysiske Hypoteser; thi ligesaa lidt i det
ene Tilfælde som i det andet kan vi danne os
nogen Forestilling om Enkelthederne. Ønsker man
en Redegørelse for, hvad der egentlig foregaar,
enten det drejer sig om en Overførelse eller en
Frembringelse, maa Videnskaben tilstaa, at dens
Fantasi er løbet tør. Videnskaben har, for saa
vidt, ikke den svageste Gnist af Anelse eller
Formodning — den kan ikke engang give saa meget
som en daarlig sproglig Lignelse eller et Ordspil.
Ignoramus, ignorabimus* er, hvad de fleste
Fysiologer, med de Ord, en** af dem har anvendt, vil
sige med Hensyn til dette Spørgsmaal. Med den
afdøde Professor i Fysiologi i Berlin vil de svare,
at Frembringelsen af saadan noget som
Bevidsthed i Hjernen er den absolutte Verdensgaade —
noget, der er saa paradoksalt og abnormt, at det
er en Anstødssten for selve Naturen, ja næsten
* Vi ved intet, og vi vil blive ved at være uvidende, O. A.
** 5: Dubois-Reymond (1818—1896). O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
