Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
dens Norge synes som to afbrudte Halvringe, der passe paa det
nøjeste sammen; Mellemalderen kun som den uegte Lodning, som vi
bryde væk for at hele de egte Led. — Vi springe over
Mellemalderen; vi hverken beundre eller elske disse Nordmænd; det er kun i
Tiden, ikke i Aanden, de staa os nærmere. — Vi mene Oldtiden,
naar vi nævne det gamle Norge; vi ile strax did, ligesom Øjet seer
tversover fra Fjeldtind til Tind, uden at bøje Synsstraalerne efter
Dalen imellem". Man vil sige, at denne Begejstring for Oldtiden
var uegte og hvilede paa en Selvskuffelse, der kun saa hen til ydre
Overeensstemmelse!’ og derfra sluttede til et indre Slegtskab med en
Tidsalder, hvis Væsen man til Trods for al Beundring dog til
Syvende og Sidst ikke forstod. Men, hvor meget Sandt der end kan
være heri, saa er det paa den anden Side ikke mindre vist, at den
eensidige Henvendelse mod Sagatiden, den beundrende Beskuelse
af denne Periodes Storhed og Kraft var en naturlig og nødvendig
Yttring af Nationalaanden og af største Betydning for dennes
Udvikling. Idet den nationale Selvstændighed skulde hevdes til alle
Sider, gjaldt det at stille noget op imod Traditionerne fra
Dansketiden, som endnu maatte være sterke hos de Fleste, og som man
bekjæmpede desto ivrigere, jo sterkere man følte sig bunden ved
dem; det gjaldt, at den endnu famlende Selvfølelse fik et positivt
Indhold at støtte sig til, at der gaves den et historisk Grundlag,
hvorpaa den kunde føie sig nogenlunde sikker, og et saadant
frembød Sagatiden. Hid søgte derfor de frie Nordmænds paa eengang
ubefæstede og kravsfulde Patriotisme, her alene fandt de en Historie,
som de kunde vedkjende sig. Det blev den store Opgave: at skildre
og studere Sagatiden og bringe dens Minder til almeen Kundskab.
Det nationale Behov stødte her sammen med en almindelig
Tidsretning. „At gaa tilbage til sig selv" var siden Slutningen af
det forrige Aarhundrede bleven det store Løsen hos de germaniske
Folk. I Kunst og Poesi, Sprog og Historie søgte man overalt op til
Begyndelserne, til det „Volksthiimliche", det Primitive; man fordj^bede
sig i den engang saa ringeagtede Middelalder; man samlede og
studerede med Begejstring alt, der tilhørte eller mindede om Folkenes Urtid,
nden endnu den nyere romersk-christelige Cultur havde nivelleret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
