Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
oprindelig maaskee fuldkommen eensartede — nord-germaniske
Befolkning udviklede sig, efterat den havde nedsat sig i sit senere historiske
Hjem. Andet og mere end denne Paastand behøvede ikke den
norske historiske Skole som Forudsætning for sin nye Lære. Naar
man ikke vilde lade den gjelde, men eensidig fremhævede det
nordiske Fælledsskab, som om det var uforeneligt med
Erkjendelsen af noget for den enkelte Green af Stammen Særegent, maatte
man conseqvent komme til at bestride det videre Fælledsskab, der
forener alle germaniske eller alle indo-europæiske Folk. Nu,
saavidt har naturligviis ingen i den nyere Tid kunnet gaa ligeoverfor
de mange og uimodsigelige Kjendsgjerninger, som Forskningen har
bragt frem. Men det er vist, at det, under Polemiken mellem de
nordiske Lærde om den rette Benævnelse paa Edda- og
Sagaliteraturen og dens Sprog, var fra norsk Side, at dette videre
Fælledsskab sterkest og stadigst blev fremhævet, medens man i Danmark
og Sverige ingenlunde syntes villig til at indrømme det den
tilbørlige Betydningx). Klagen over den norske historiske Skoles
nationale Exclusivitet kan med ligestor og større Føje vendes mod dens
Modstandere.
Idet Keyser og Munch og navnlig da den sidstnævnte gjorde
gjeldende, at Edda- og Sagasproget (Norsk-Islandsk eller norrønt Maal)
ikke var det fælledsnordiske Grundsprog, men en Udviklingsform
af dette, sideordnet Gammelsvensk og Gammeldansk, der i visse
Henseender endog stode det Oprindelige nærmere end den norske
Green af den fælleds Stamme, aabnede de en Bane, paa hvilken
den senere Granskning afgjort har skredet videre frem2), og brød
med den herskende Opfatning af Sproget som noget engang for
alle Ferdigt, der ikke kan forandres uden at forvanskes. Idet de
paastode, at det umiskjendelige Fælledsskab mellem de nordiske
Folk i Hensyn paa Gudetro og Gudesagn ikke udelukker
Muligheden eller Sandsynligheden af, at hvert enkelt mythisk Billede eller
x) Se navnlig Munch’s Skrift „Om den norske hist. Skole".
2) Jvfr. Dr. Wimmer, Den historiske Sprogforskning og Modersmaalet,
Aarh. f. Nord. Oldk. 1868.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
